Konklusion og mangleliste

Konklusion og mangleliste

Figur1. Eksperimental kulturhuset. Fiktiv projekt.

I dette projekt [se fig 1.] fokuserede jeg på arkitektoniske løsninger og organiske former. Trods det faktum, at det ikke var klart for mig, hvordan man tegner det hele i Revit, og hvor længe det tog, valgte jeg at risikere at udvikle ideen og forsøge at løse bunken af problemer frem for at gå den nemmeste måde og tegne en mere traditionel bygning og få en høj karakter. Og jeg er ikke ked af det, fordi jeg virkelig nød den kreative proces og lærte mange nye ting og metoder, som jeg ikke ville have mestret, mens jeg tegnede et rektangel hus.

Selvom i projektet har investeret mere tid end planlagt i skoleplanen, blev mange vigtige spørgsmål uopløst, eller jeg er ikke rigtig tilfreds med løsningen.
For eksampel konstruktion af den bærende gittervæg, som har også dekorativ funktion. En af løsninger Se figur 1. Jeg tvivler på, at det er den bedste løsning. Det problem skal løses sammen med ingenør, arkitekt og byggekonstruktor.

Figur 2. Detaljetegning. Callout snit B-B

Jeg har ikke tegned op indvendige  brandtrappe i både øst og vest side for  etageplaner, hvor lofthøjden forbliver mindre end 2,50 m. ( se figur 3) og har ikke bestemt skal der være redningsøbninger og hvordan jeg kan konsturere dem på grund af organisk former af vinduer. Der skal også tegnes en ekstra udgang i kafe' på stueetage.
Figur 3. Mulig brandtrappe løsning

I tilfælde af lokalplanen overstiger bygningens højde 18 m og på sydsiden er afstanden til ejendomsgrænsen mindre end 2,5 m, så en dispension skal søges.

Hvis der efter de endelige beregninger ikke er opfyldt kravene til energramme, skal solpaneler installeres på taget.

Mangleliste

Plantegninger

• invendige væge og døre, som adskiller rum med lofthøjde mindre end 2,5 m og bruges som depot og udgang til brandtrappe. 
• Fast inventar i kafe', skal tegnes familien
• udvendige og indvendige mål
• Redningsåbninger hvis mangler
• skravering på skralkonstruktion, som er tegnet op som generic model

Snittegninger

• koter
• visning af højde på rum
• visning af konstruktion af tag og ydervægge ????? skralkonstruktion
• skravering på skralkonstruktion
• brandslukningsudstyr
• taghældning i grader kan ikke vises (organisk former)
• Rumbenavnelser, navn og nummer

Facader 

• koter
• vinduer market med opluk (hvis nøvendig)
• yderdore kan ikke vises på facadetegning
• facadeindeling
• nedløbsrorer er indbygged i elementer

Detaljetegning

• modullinie/målsætning til modullinie 

Tegninger generelt

• 4 tegninger er ikke udskrivet i korrekt mål, men er tegnet korrekt.

https://www.youtube.com/watch?v=itT4JCrv73I&feature=youtu.be

STATISK ANALYSE

Indledning

I den blog viser jeg skriftlig redegørelse af de statiske forhold. Der indgår følgende spørgsmål:

• ·         Hvad er bærende og stabiliserende konstruktion?

• ·         Hvordan går lasten lodret fra tag (top) til fundament? (snelast/egenlast)
• ·         Hvordan er der taget højde for de vandrette påvirkninger? (vind)        

At en bygning er stabil, vil sige, at alle ydere påvirkninger som sne og vindlast, egenlast og nyttelast kan føres gennem bygningens og kraftoverforende samlinger til fundamenter og bæredigtig jord. Derfor det er vigtig at analysere det bærende system, vi kunne kalde det:

STATISK ANALYSE

Figur 1. Eksperimental kulturhuset. Revit tegning

BÆRENDE OG STABILISERENDE KONSTRUKTIONER

En bærende konstruktion er en konstruktion, der bærer vægten fra etagen ovenover eller fra taget, samt sin egen vægt, hvilket vil sige den lodrette last. 

En bærende væg  eller konstruktion er som regel også stabiliserende, mens en stabiliserende væg ikke altid er bærende.

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Bærende og stabiliserende konstruktioner.

I mit projekt den vigtigste bærende konstruktion er skral-konstruktion, som selv er stabil, ligger på pæle fundamenter og bærer hele bygningsdele. Skral-konstruktion består af  500 mm  præfabrikeret armeret betonelementer med isolering. 

At sikre konstruktion har jeg designed 2 gitterkonstruktioner, som består af 200 mm armeret beton. Gitterkonstruktion har bærende, stabiliserende og dekorative funktioner. 

Pæledunderin sættes efter ingeniør beregninger under skralkonstruktionen og er bærende konstruktion. Hvis nøvendigt, over pælefundamenter kan konstrueres søjle med bærende og stabiliserende funktion op til skralkonstruktionen eller etageskildelsen.

Vinduepartier og etageadskillelse er stabiliserende konstruktioner.

Funktion af komponenter.

Eksperimental kulturhuset opdeles i følgende komponenter:

1. Skalkonstruktion

2. Etageadskillelse

3. Stor vindueparti

4. Rammekonstruktion

5. Pælefundering

Hver komponent tildeles nogle funktionskarv, alt efter hvordan den modstår en påvirkning. Funktion afhænger af påvirkning.

For eksempel:

Bygning bliver udsat for mange påvirkninger og skal kunne holde til lidt af hvert. Det skal være stærkt og stabilt, og det skal stå på et solidt fundament på fast jord, så det kan bære sin egen vægt og vægten af huset selv, beboerne, møbler, inventar og sne på taget m.m. Disse påvirkninger, som er forårsaget af tyngdekraften kaldes også "lodret last".

LODRET LAST

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Lodret last.

Figur 3. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Lodret last i gitterkonstruktion. Revit tegning.

VANDRET LAST

Samtidig skal husets konstruktioner være afstivet og grundigt forankret, så de kan modstå vinden, der flår i taget og presser på gavle og facader. Vindens påvirkninger er en "vandret last", som er forårsaget af tryk eller undertryk (vindsug)).

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Vindlast gavle (Vest og Øst)

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Vindlast Facade (Syd og Nord)

Konklusion

På Statisk Analyse kursus har jeg lært og kan:

• • Lave tegninger hvor jeg markerer hvilke kræfter der har indvirkning på bygningen. 
• • Skelne mellem forskellige former for kræfter.
• • Beskrive hvilke konstruktioner der er bærende og stabiliserende i min bygning og hvorfor.
• • Redegøre for hvorfor min konstruktion er stabil og hvorfor jeg har valgt lige netop denne metode

Perspektivisering

Materialeanalyse

Materialeanalyse

Selvvalgt emne- ORGANISK ARKITEKTUR

Jeg vil fortsætte arbejde med organiske former i mit nyt projekt, derfor ønsker jeg undersøge (lidt) emnet "Organisk Arkitektur" med fokus på visuelt materialer. 

Problemformuleringen

·         Hvad er organisk arkitektur?

·         Hvilke godkendte arkitekter arbejder med organiske former?

·         Min top 10 organisk bygninger og konstruktioner i hele verden og Danmark.

Problemløsning

Hvad er organik arkitektur?

Gyldendal Den store Danske enciklopedi forklarer, at organisk arkitektur er arkitekturopfattelse, der står i modsætning til en klassicistisk, regelbunden og geometrisk arkitektur.[1]

Begrebet anvendes til at fremhæve en biologisk proces i arkitekturen, hvor rummene vokser frem ved en tolkning af funktionen.

Organisk arkitektur er et samlebegreb for en række arkitektoniske retninger som hovedsageligt har udviklet sig fra forrige århundredeskifte og frem til i dag.

Organisk arkitektur bliver ofte benyttet i følgende tre betydninger:

[1] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitektur_og_bygningskunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Organisk_arkitektur

Arkitekter

Organisk arkitektur begrebet er kendt siden 1750, men er først blevet alment kendt med den berømte arkitekt Frank Lloyd Wright (1867-1959).

Arkitekter som var med til at give organisk arkitektur nye retninger var blandt andet Antoni Gaudí (1852-1926); Rudolf Steiner (1861-1925); Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) og Le Corbusier (1887-1965).

Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge og til at beskrive vidt forskellige arkitektoniske udtryk, bl.a. har Frank Lloyd Wright og Hugo Häring beskrevet deres bygninger som organiske, men også Alvar Aaltos arkitektur er kaldt organisk.

Efter 2. Verdenskrig har især den italienske arkitekturkritiker Bruno Zevi beskæftiget sig med begrebet.

Frank Lloyd Wright

Frank Lloyd Wright (8. juni 1867 – 9. april 1959) var en amerikansk arkitekt, som udviklede en særlig amerikansk udgave af modernismen i kritisk opposition til både historicismen og Bauhaus-arkitekturen og den senere International Style.[1]

Han betragtes som en af de mest prominente og indflydelsesrige arkitekter i første halvdel af 1900-tallet.

Frank Lloyd Wrights betydning for udviklingen af 1900-tallets arkitektur var skelsættende, især med hensyn til rumopfattelse og inden for boligarkitekturen.

Hans forankring i den ærkeamerikanske kulturs forkærlighed for naturen og drømmen om "the wilderness" kom til udtryk i en organisk arkitektur, hvor den enkelte bygning følsomt blev tilpasset det konkrete sted. Hans betoning af fladen, det horisontale og det minimalistiske udtryk samt den frie grundplan foregreb flere af den modernistiske arkitekturs centrale idéer.

Derudover er Frank Lloyd Wright arkitekt bag en række usædvanlige bygningsværker, bl.a. Imperial Hotel, Tokyo (1915-22, nedrevet 1967), Millard-huset, Pasadena, Californien (1921-23), villaen Fallingwater (Kaufmann-huset) nær Bear Run, Pennsylvania (1935-39), Johnson-administrationsbygning i Racine, Wisconsin (1936-39), hvor den bærende konstruktion består af fritstående, svampeformede søjler, samt det cylinderformede Guggenheim Museum i New York (projekteret 1943-46, opført 1956-59), hvis indre spiralform danner ramme om ophængningen af kunstværkerne. Han har tillige tegnet møbler og i nogle tilfælde stået for indretningen af sine huse.[2]

---

[1] https://da.wikipedia.org/wiki/Frank_Lloyd_Wright

[2] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter%2c_amerikanske/Frank_Lloyd_Wright

Hugo Häring

Hugo Häring, 1882-1958, tysk arkitekt. Hugo Häring, der fra 1921 havde egen tegnestue i Berlin, fik kun opført få bygninger, heriblandt Garkau Landbrugsbyggeri (1925) og boligbyggeri i Berlin-Siemenstadt (1931).

Fra 1924 var han sekretær for sammenslutningen af tyske modernister, Zehnerring (senere Der Ring), og i 1928 deltog han i den første CIAM-kongres.

Hugo Härings væsentligste indsats lå i teoretiske overvejelser om en organisk arkitektur, der tog udgangspunkt i den enkelte bygnings karakter og formål[1]

---

[1] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter%2c_tyske/Hugo_H%C3%A4ring

Alvar Aalto

Alvar Aalto, Hugo Alvar Henrik Aalto, 3.2.1898-11.5.1976, finsk arkitekt. Allerede tidligt blev Alvar Aalto internationalt kendt som en af modernismensførende og meget personlige fortolkere. Han repræsenterede en organisk arkitektur, der i sin materialeholdning og sine bølgende og irregulære former kombinerede en funktionalistisk og en regional arkitektur. Især en udbredt brug af træ blev et karakteristisk træk i Aaltos arbejder.

Den internationale anerkendelse af Aalto gjorde ham til gæsteprofessor 1940-49 ved Massachusetts Institute of Technology i Cambridge. Her tegnede han Baker Dormitory (1946-47), som indledte 1950'ernes rene teglstensarkitektur, karakteriseret ved plastiske og skulpturelle bygningsformer; et hovedværk i denne genre er det lille rådhus i Säynätsalo nær Jyväskylä (1950-52).

Alvar Aalto modtog mange internationale hædersbevisninger, bl.a. guldmedalje fra Royal Institute of British Architects 1957 og Sonningprisen 1962. Han var formand for Finlands Akademi 1963-68.[1]

---

[1] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Norden_-_arkitekter,_nyere/Alvar_Aalto

Bruno Zevi

Bruno Zevi, 1918-2000, italiensk arkitekt og arkitekturkritiker; uddannet ved bl.a. Harvard University, USA. Bruno Zevi er primært kendt for sine indflydelsesrige bøger om arkitektur og arkitekturteori. Han plæderede i flere end 20 bøger for en organisk arkitektur inspireret af Frank Lloyd Wrights bygninger.[1]

---

[1] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter%2c_italienske%2c_spanske_mm./Bruno_Zevi

Zaha Hadid

Zaha Hadid, 31.10.1950-31.3.2016, irakisk-britisk arkitekt; uddannet 1972-77 på Architectural Association i London, hvor hun fik egen tegnestue i 1979. Hadid blev i 2004 den første kvinde til at modtage Pritzker-prisen for arkitekter.

Zaha Hadid var stærkt inspireret af russisk konstruktivisme. Med sit banebrydende konkurrenceforslag i en slags dekonstruktivistisk eller New Spirit-stil til The Peak Club i Hongkong (1983) slog hun sit navn fast internationalt.

Blandt Zaha Hadids værker kan nævnes Vitra Feuerwehrhaus i Weil am Rhein, Tyskland (1993) og Contemporary Arts Centre i Cincinnati, USA (påbegyndt 1999). I 2001 vandt hun konkurrencen om en tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard i Charlottenlund nord for København (indviet 2005) og i 2002 konkurrencen om Temporary Guggenheim

Zaha Hadids tegnestue har en lang række bygninger under opførelse i flere lande; blandt de fuldførte er MAXXI, museum for samtidskunst- og arkitektur i Rom, opført 1998-2009, operahuset i Guangzhou, Kina (2003-10) og svømmestadionet London Aquatic Centre i den olympiske park ved OL i London 2012.[1]

Zaha Hadid modtog i 2004 The Pritzker Prize, mens MAXXI i 2010 blev belønnet med The Stirling Prize.

Hadid bliver ofte omtalt som en dekonstruktivistisk arkitekt, og mange af hendes arbejder har kun eksisteret som skitseprojekter. Hun anses alligevel for at være en af de mest banebrydende blandt nyere tids arkitekter.

I 2012 blev Hadid udnævnt til Dame Commander (DBE) af Order of the British Empire for sin indsats for arkitekturfaget.[1] Hun blev dermed ophøjet i ridderstanden og fik ret til at bære tiltaleformen Dame foran sit navn.

Zaha Hadid blev 65 år. Hun døde af et hjertetilfælde i forbindelse med behandling for bronkitis.

---

[1] http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter,_britiske/Zaha_Hadid

Mine Top 10 organiske bygninger

10. Guggenheim Museum. 

Frank Lloyd Wrights bygning i New York er behersket af den organiske arkitekturs bløde, svungne linjer. Museet er blevet sammenlignet med et sneglehus, hvor det ydre afspejler det vigtigste arkitektoniske motiv i det indre, den spiralsnoede rampe. I 1900-t.s arkitektur fremhæves Wright ofte som den vigtigste repræsentant for det organiske og mere dionysiske.

9. Gardens by the Bay

Gardens by the Bay er en naturpark, der spænder over 101 hektar genvundet jord i den centrale region af Singapore. Parken består af tre havnefronter: Bay South Garden i Marina South, Bay East Garden (i Marina East) og Bay Central Garden (i Downtown Core og Kallang). Wilkinson Eyre architects.

8. Metropol parasol

Metropol Parasol er en træstruktur beliggende på La Encarnación-pladsen, i det gamle kvarter i Sevilla, Spanien. Den blev designet af den tyske arkitekt Jürgen Mayer og afsluttet i april 2011. [1] Det har dimensioner på 150 ved 70 meter og en omtrentlig højde på 26 meter [2] og hævder at være den største træstruktur i verden. [3] Dets udseende, placering, forsinkelser og omkostningsoverskridelser i byggeriet resulterede i meget offentlig kontrovers. Bygningen er populært kendt som Las Setas de la Encarnación (inkarnationens svampe).

7. Hiroshi Nakamura's ribbon chapel

Hiroshi Nakamura designet bånd kapell spiraler over japanske udvej beliggende på grund af et luksuriøst feriested i Japan, er dette bryllupskapel designet af hiroshi nakamura konfigureret som en dobbelt spiral, der er dannet af to separate trapper. For at sikre havudsigt er strukturen blevet forhøjet over træerne, med en observationsplatform i en højde på 15,4 meter, der tilbyder fejende kystnære udsigter.

6. Museum of Tomorrow

Museum of Tomorrow(portugisisk: Museu do Amanhã) er et videnskabsmuseum i byen Rio de Janeiro, Brasilien. Det blev designet af den spanske neofuturistiske arkitekt Santiago Calatrava, og blev bygget ved siden af havnefronten ved Pier Maua. Dens konstruktion blev støttet af Roberto Marinho Foundation og kostede cirka 230 millioner reais. Bygningen blev åbnet den 17. december 2015 med præsident Dilma Rousseff til stede.
Hovedudstillingen tager besøgende gennem fem hovedområder: Cosmos, Earth, Anthropocene, Tomorrow og Us via en række eksperimenter og oplevelser. Dette indviklede, men fængslende museum blander videnskaben med et innovativt design, der fokuserer på bæredygtige byer og en økologisk verden. 

5. Loure Abu Dhabu

Louvre Abu Dhabi er et kunst- og civilisationsmuseum, der ligger i Abu Dhabi, UAE. Museet blev oprettet den 8. november 2017. [3] Det er en del af en tredive års aftale mellem byen Abu Dhabi og den franske regering. Arkitekt Jean Nouvel .

4. Sheraton Huzhou Hot Spring Resort

Sheraton Huzhou Hot Spring Resort  er et luksushotel og resort beliggende i Huzhou, Kina. Det har kælenavne som "Horseshoe Hotel" og "Donut Hotel" på grund af sin Torus geometriske form.
Designet blev udtænkt af arkitekt Yansong Ma

3.  Palazzo Italia

Expo 2015 Italian Pavilion's hvide netlignende eksteriør er dannet af pre-cast elementer skabt ved hjælp af en speciel luftrensende mørtel produceret af Italcementi.

En ny type beton, der renser forurenende stoffer fra luften ved at bruge sollys til at drive en katalytisk reaktion til at omdanne dem til harmløse salte, er blevet brugt til at opbygge en karakteristisk bygning i Milano. Palazzo Italia  er en af de første bygninger i verden, der bruger cement, der kan rense luften.

Den bruger en titankatalysator, som aktiveres af ultraviolet lys for at drive den kemiske reaktion. Saltene vaskes derefter af væggene, når det regner.

2. Heydar Aliyev Center

Heydar Aliyev Center er et bygningskompleks på 57.500 m2 i Baku, Aserbajdsjan, designet af den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid og kendt for sin karakteristiske arkitektur og flydende, buede stil, der skrækker skarpe vinkler. 

1. Agora Garden 

Et plante-dækket vridningstårn formet som en DNA-streng af den belgiske arkitekt Vincent Callebaut er under opførelse i Taipei, Taiwan

Skitseforslag, inkl. moodboard

Skitseforslag, inkl. moodboard

I centret af Kolding sælges unik domicilgrund på 1238 m2 til en bruger eller entreprenør, som kan og vil udnytte grundens unikke placering langs Kolding Å og med facade direkte mod Østerbrogade og Syddansk Universitetet.

Projektet skal være en bygning på min. 2 etager (eks. kælder).

Bygningen skal placeres på en grund beliggende Trindholmsgade 2, 6000 Kolding.

Bygningen skal være mellem 1500 og 2000 m2.

Jeg har bestemt at der skal bygges eksperimental kulturhuset, fordi der er ikke kulturhuset i Kolding, nogle funktioner af dem holder Kolding bibliotek, Koldinghus og Trapholt. Kulturhuset skal indeholde digital bibliotek, udstillingshal, også til digital kunst, scene, plads til publikum, mødelokale, cafeteria, muligheder for fysisk aktiviteter.

Eksperimental kulturhuset fordi der skal være fokus på digital og multimedia kunst og kultur samt nye teknologier. Bygning ligger tæt på mange undervisnings institutioner- IBC, IBA, SDU, designskole, HF og VUC, derfor målegruppe er studerende, som er i gang at blive dygtige nyeste computerteknologi brugere og ønsker at prøve nyt og at eksperimentere.

Huset skal være smukt arkitektonisk og passe til de omkringliggende omgivelser.

Kulturhuset skal naturligvis overholde alle gældende regler/love. (BR 18)

Indvendig skal der være så vedligeholdelsesfrie materialer som muligt, det også er

lette at gøre rene. Der skal endvidere tages hensyn til at bygningen bliver udført

energirigtigt og bæredygtigt med materialer der tager hensyn til dette.

https://youtu.be/h5Z55mmnFrw

Ide'er om Facader