STATISK ANALYSE

Indledning

I den blog viser jeg skriftlig redegørelse af de statiske forhold. Der indgår følgende spørgsmål:

• ·         Hvad er bærende og stabiliserende konstruktion?

• ·         Hvordan går lasten lodret fra tag (top) til fundament? (snelast/egenlast)
• ·         Hvordan er der taget højde for de vandrette påvirkninger? (vind)        

At en bygning er stabil, vil sige, at alle ydere påvirkninger som sne og vindlast, egenlast og nyttelast kan føres gennem bygningens og kraftoverforende samlinger til fundamenter og bæredigtig jord. Derfor det er vigtig at analysere det bærende system, vi kunne kalde det:

STATISK ANALYSE

Figur 1. Eksperimental kulturhuset. Revit tegning

BÆRENDE OG STABILISERENDE KONSTRUKTIONER

En bærende konstruktion er en konstruktion, der bærer vægten fra etagen ovenover eller fra taget, samt sin egen vægt, hvilket vil sige den lodrette last. 

En bærende væg  eller konstruktion er som regel også stabiliserende, mens en stabiliserende væg ikke altid er bærende.

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Bærende og stabiliserende konstruktioner.

I mit projekt den vigtigste bærende konstruktion er skral-konstruktion, som selv er stabil, ligger på pæle fundamenter og bærer hele bygningsdele. Skral-konstruktion består af  500 mm  præfabrikeret armeret betonelementer med isolering. 

At sikre konstruktion har jeg designed 2 gitterkonstruktioner, som består af 200 mm armeret beton. Gitterkonstruktion har bærende, stabiliserende og dekorative funktioner. 

Pæledunderin sættes efter ingeniør beregninger under skralkonstruktionen og er bærende konstruktion. Hvis nøvendigt, over pælefundamenter kan konstrueres søjle med bærende og stabiliserende funktion op til skralkonstruktionen eller etageskildelsen.

Vinduepartier og etageadskillelse er stabiliserende konstruktioner.

Funktion af komponenter.

Eksperimental kulturhuset opdeles i følgende komponenter:

1. Skalkonstruktion

2. Etageadskillelse

3. Stor vindueparti

4. Rammekonstruktion

5. Pælefundering

Hver komponent tildeles nogle funktionskarv, alt efter hvordan den modstår en påvirkning. Funktion afhænger af påvirkning.

For eksempel:

Bygning bliver udsat for mange påvirkninger og skal kunne holde til lidt af hvert. Det skal være stærkt og stabilt, og det skal stå på et solidt fundament på fast jord, så det kan bære sin egen vægt og vægten af huset selv, beboerne, møbler, inventar og sne på taget m.m. Disse påvirkninger, som er forårsaget af tyngdekraften kaldes også "lodret last".

LODRET LAST

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Lodret last.

Figur 3. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Lodret last i gitterkonstruktion. Revit tegning.

VANDRET LAST

Samtidig skal husets konstruktioner være afstivet og grundigt forankret, så de kan modstå vinden, der flår i taget og presser på gavle og facader. Vindens påvirkninger er en "vandret last", som er forårsaget af tryk eller undertryk (vindsug)).

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Vindlast gavle (Vest og Øst)

Figur 2. Eksperimental kulturhuset. Statisk model. Vindlast Facade (Syd og Nord)

Konklusion

På Statisk Analyse kursus har jeg lært og kan:

• • Lave tegninger hvor jeg markerer hvilke kræfter der har indvirkning på bygningen. 
• • Skelne mellem forskellige former for kræfter.
• • Beskrive hvilke konstruktioner der er bærende og stabiliserende i min bygning og hvorfor.
• • Redegøre for hvorfor min konstruktion er stabil og hvorfor jeg har valgt lige netop denne metode

Perspektivisering